En nybegynders kajakoplevelser i SKK.
Af Lars Thomsen (hold 1 2005)

1. aften
Det var med stor spænding jeg dukkede op til den første undervisningsaften - helt præcis d. 2. maj. Forud for dette havde jeg kommunikeret med Per fra begynderudvalget om hvordan og hvorledes og havde fået meget god og relevant information. Så den administrative del af min første kontakt til SKK var en god og positiv oplevelse.

Jeg ankom i god tid den første aften, hvor en masse hjælpsomme mennesker var i færd med, at finde kajakker frem til alle vi vordende kajakroere. Det var lidt svært at vide hvem der var ny og hvem der allerede hørte til i klubben - så må man jo spørge sig frem. Og straks var de første kontakter allerede skabt - herligt.

Efterhånden samlede der sig en stor flok håbefulde mennesker der alle så ud til at være i samme båd som mig - altså på årets første nybegynder hold. Snart fik Søren os alle dirigeret op ovenpå hvor vi blev budt velkommen og fik den første indledende introduktion til det at ro kajak og information om hvad der ventede os over de næste 6 træningsaftner.

Endvidere blev vi præsenteret for "vores" instruktører. John, Jette og Søren samt et antal venlige hjælpeinstruktører der alle var der for at hjælpe os - herligt. Sikke en dejlig velkomst. Jeg følte at der blev taget godt i mod os og alt var planlagt og tilrettelagt - en go´ oplevelse.

Efter den indledende introduktion og teori om roteknik var det på tide at gå i gang det vi var kommet for - ro kajak ;-) Endnu noget teori om hvordan man bærer en kajak og stiger ombord var nødvendig, før vi kunne komme på vandet. Og så ellers afsted - endelig!

Første overraskelse - en kajak er meget meget mere urolig end den optimistjolle jeg sejlede i for efterhånden mange år siden. Jeg husker tydeligt min allerførste aften i en glasfiber optimistjolle (havde sejlet et par år i en hjemmebygget træjolle før jeg begyndte i klubregi). Det var d. 1. maj på Åbenrå fjord. Sejlet var ikke sprydet korrekt, så jeg rejste mig op og gik op i stævnen for at spryde det lidt mere. Men en glasfiberjolle er jo meget lettere end en træjolle … så jeg måtte ufrivilligt en tur i Åbenrå fjord ;-) Nå, men hvordan skulle det så ikke gå i en kajak … py-ha.

Det lykkedes at komme ombord i kajakken uden først at skulle en tur i Sønderborg havn - jubii - første sejr ;-) Afsted det gik - om end temmelig uroligt - op af Alssund. Vi skulle op til 4 km mærket - jeg vurdere det var en fin lille tur. Undervejs lærte jeg hurtigt, at man ikke skal vende sig rundt for at se på den instruktør der giver gode råd, ej heller flytte den ene hånd (mens man holder sin pagaj) op for at klø næsen! Det giver meget hurtigt ubalance - endnu engang lykkedes det at undgå en tur i baljen - men det var tæt på!

Vi nåede alle hjem i god behold og havde nået at prøve at stige ud på lavt vand og komme ombord igen. En enkelt eller to fik vist et ufrivilligt bad undervejs, men ellers tror jeg det gik efter planen for alles vedkommende. Da vi kom hjem viste Søren hvordan man laver makkerhjælp og hvor lavede også entringsprøven. Det så jo meget let ud - så hvorfor mon vi skal bruge 6 aftner på at lære det ;-))

Efter oprydning, bad og tørt tøj, var der kaffe og kage og enkelte opfølgende teorilektioner ovenpå. Det var min oplevelse at alle havde haft en rigtig go´ aften. På afslutning på denne aften vil jeg blot nævne, at det ikke kun var os nybegyndere der lærte en masse. Faktisk blev Søren også klogere. Han blev nemlig "omskolet til kaffekande".

2. aften
Træningsaften nr. 2 oprandt og det var atter med stor spænding jeg mødte op. Vejret var noget anderledes denne aften. Der var lidt vind og derfor også en del "buler" på vandet - hmm … Mens vi ventede på at klokken skulle slå 18.30, begyndte de af os der var kommet tidligt, at finde en kajak og pagaj frem. Jeg ville gerne prøve en anden type denne gang. Første aften roede jeg i en FixFax - tror jeg den hed - men hva´ ved jeg om det ;-)
Jeg fandt - sammen med en af instruktørerne - en anden type - husker ikke typen - den havde nr. 35. Igen startede aftnen med teori inden vi fik lov til at gå på vandet. Der var gennemgang af klubbens vedtægter og repetition af roteknik. Endvidere var der instruktion i at yde makkerhjælp - som vi skulle lave som den sidste øvelse, efter aftnens 8 km roning.

På turen op til 8 km mærket var det tydeligt at mærke, at det var nemmere at holde balancen end sidste gang (skyldes måske en anden kajaktype?). I hvert fald synes jeg der var mere tid/overskud til at koncentrere mig om rostilen og ikke bruge al energien på kun at holde balancen ;-) Der kom hurtigt spredning på flokken og instruktørerne havde travlt med at holde samling på os alle. Umiddelbart synes jeg der var mange instruktører og hjælpere med, men kunne dog hurtigt se, at det var veldisponeret. På turen havde jeg fornøjelsen af at følges med Janni og Sean som jeg kender godt fra anden sammenhæng. Janni var med som instruktør og Sean som deltager på begynderholdet - til trods for at han har "smugtrænet" sammen med Janni ;-) Sean og jeg fik en hyggesludder undervejs - der måtte jeg konstatere, at så meget overskud var der nu heller ikke. Meget hurtigt havde jeg fokus på samtalen med Sean og lige pludselig blev min opmærksomhed tvunget tilbage til kajakken! En bølge havde fanget min pagaj og det var kun med nød og næppe jeg ikke kom en tur i baljen - py-ha.

Turen ud gik fint - det var nemt - det skulle senere vise sig, at det bl.a. var fordi, vi roede i modvind. For da vi vendte om og skulle ro tilbage - fik vi vinden agterind. Og jeg skal lige love for at det er noget helt andet. Det skal styres meget mere - og hvis man lige hænger på en bølge - på vej ned - er det endnu nemmere at miste balancen!

Tilbage ved broen. Sean og jeg lavede makkerhjælpsøvelsen sammen. Det gik fint - det var nemmere end jeg havde turde håbe på. Så selv om jeg kun har prøvet det én gang, føler jeg mig tryg ved evt. at skulle gøre det igen. Efter rengøring af kajakker og bad/omklædning sad vi atter samlet på øverste etage. Det var dejligt med kaffe og kage. Specielt kaffen nød jeg denne aften - efter at ha´ været i vandet. Det var koldt - nogen sagde 9 C. Hvis jeg blev spurgt ville jeg nok ha´ svaret noget i retningen af: "ca. 3 cm".

Jeg ser meget frem til de næste træningsaftner og glæder mig meget til at få den lille rotilladelse så jeg kan dampe afsted, når det passer ind i mit kram. Foreløbigt en MEGET STOR tak til instruktørerne og de mange hjælpere som stiller jer til rådighed for alle os tålmodighedskrævende nybegyndere. Mine forventninger er i høj grad blevet indfriet.

3. aften
Efter en kort samling på 1. sal hvor "Grete kasserer" var mødt op - for at hilse på - og for at få styr på om alle havde betalt, var det atter tid til at komme på vandet. Denne gang var vinden i det VNV hjørne. Det betød at vi skulle krydse Alssund, for at komme over i læsiden. Det gik fint - selvom vi skulle ud på "det dybe" vand ;-)

Og det er fra denne tur at første del af denne beretnings overskrift har sine rødder. Efter at ha´ krydset Alssund og godt på vej ud over Møllebugten, spillede himlen mod vest voldsomt op, og gjorde faretruende tegn til, at ville give afkast i form af vand! Og ganske rigtigt - bedst mens vi roede ud over bugten, begyndte det at regne. Det var på det tidspunkt, jeg kom til at tænke på det gamle CCR nummer "Have you ever seen the rain" … comin´ down on a sunny day …. tænk hvilke dejlige associationer det giver at være på vandet ;-)

Vi roede et godt stykke op forbi Sandbjerg Slot. Det var helt sjovt at se Sandbjerg fra vandsiden. Det var faktisk første gang jeg prøvede det. Jeg har været på Sandbjerg mange gange - men altid kun på "landsiden". Mange minder dukkede op, da vi roede forbi ….

Det blev til i alt 11 km denne aften - den hidtil længste tur. Jeg kunne godt mærke, at det var en længere tur end tidligere. Armene var ved at være trætte - og de var nok heller ikke helt regenereret efter de første to aftner.

Tilbage ved klubhuset stod mine to drenge tålmodigt og ventede på mig. Jeg havde "efterladt" dem ved klubhuset da vi tog afsted - de ville gerne med ned og se, hvordan det foregår. Den ældste er 13 - det bliver spændende at se om han fatter interesse for at sidde i en kajak på et tidspunkt. Når vandet bliver varmere skal han ha´ lov at prøve.

Søren var ikke med denne aften - så han fik ikke trænet omskoling til tekande ;-)

4. aften
Anden del af denne beretnings overskrift, stammer fra eftermiddag op til 4. aften. I løbet af dagen, blev vi, der holdt til på den nordlige ende af Als, udsat for både regn og slud - deraf overskriften ;-)

Vi var (på 3. aften) blevet bedt om, at være klar til at gå på vandet 18.30. Dvs. vi skulle ha´ fundet kajak og alt udstyr frem, være klædt om og klar til at tage af sted straks. Jeg finder mig godt tilrette i en Fix Fax - så jeg nappede sådan en - også denne aften. Wing-pagajen har jeg allerede "taget til mig" - efter at ha´ prøvet en træ-pagaj første aften.

Der var nogle stykker der var ude at lave makkerhjælpsprøven inden 18.30 - det gik som smurt - herligt.
Vi blev delt i 2 hold denne gang - fint at differentiere så alle får den optimale træning. Der var 2 distancer. 8 km og 12 km. 8 km gruppen tog afsted først - 12 km gruppen efterfølgende.

Jeg synes det er herligt, at man så relativt hurtigt opnår at føle sig tryg i kajakken. Jeg husker tydeligt første aften. "Py-ha" - tænkte jeg da jeg kom ned i kajakken og havde roet de første par tag - "det her lærer du vist aldrig". Men allerede efter 4. aften føler jeg mig meget mere tryg og synes at jeg har mere bevægelsesfrihed end de første aftner. Nu kan/tør jeg vende mig om og se bagud når instruktørerne (læs Søren) korrigerer min rostil. Jo jo, det går skam fremad - hvis jeg selv skal sige det - men gør mig en tjeneste, spørg ikke Søren - jeg tror ikke han er enig med mig - specielt ikke hvad rostilen angår ;-))

I føljetonen omkring Sørens omskoling på diverse køkkenredskaber må vi desværre beklage, at det ikke lykkedes for Søren, at blive checket ud til tekande denne aften. Han måtte ha´ hjælp fra Tina for at fuldføre projekt: "Sætte låg på tekanden". Ellers godt forsøgt - prøv igen Søren - vi skal nok støtte dig i den videre udviklingsproces ;-)

5. aften
Der blæst´ en wældi win den dau ue fra west! Trods kraftig vind og en noget lavere temperatur dagen i forvejen, havde stort set hele hold 1 2005 vovet sig ned i kajakklubben og meldt sig klar til afgang.
Teoridelen var ved at være på plads - så nu gjaldt det kilometerne. Så det var bare om at finde en kajak frem og komme på vandet.

Det er min opfattelse at alle er ved at have fundet "sin egen" kajak - altså en man føler sig godt tilpas og tryg i. I hvert fald er der ikke så meget snak om hvad man skal vælge mere. Dog er der lige en detalje der bør nævnes - vi har jo ikke andet sjov en det vi selv lægger op til. Det er skam fint at søge nye udfordringer. Men Stig, behøver man absolut at stige ombord i en "rød" kajak allerede inden man er roet fri? ;-))
Nå, men Stig mestrede faktisk denne rød-mærkede tingest aldeles flot - respekt! Kun én gang hørte jeg en lyd der normalt ikke skal være, der når man ror kajak: "åhhhhh … shit det var tæt på - py-ha" ;-))

Jeg selv har fundet mig godt tilrette i en Fix Fax (nr. 33). Jeg har fundet den rette indstilling af fodsparket og sædet - så nu kender jeg "trimmet" så den passer mig.
De første par gange var jeg lidt bekymret for at skulle stige ombord i kajakken - den er jo noget urolig. Men det er utroligt så hurtigt man alligevel bliver dus med det.
Jeg havde glemt at sætte fodsparket fast, inden jeg steg ombord. Men det var bare lige et "vupti" - så var jeg oppe og nede igen.

Nå, afsted det gik over bølgen blå. Denne aften var der planlagt en 12 km tur for alle - så vi fulgtes alle sammen op af Alssund. Med vinden i det NV hjørne krydsede vi straks over Alssund - over i læ af jyllands-siden. Vinden over Møllebugten gav os en god fornemmelse af hvor meget modvind betyder!
Det var lavvandet. Det betød at vi fik set de steder vi normalt sejler udenom for ikke at gå på grund. De var helt tørre denne aften. Det var fint nok at se - så har man en bedre fornemmelse af, hvor langt det rager ud.
Instruktørerne var god til at dømme pauser undervejs, så der var samling på flokken det meste af tiden.

Efterhånden kan jeg mærke (specielt efter Sørens "pisk" over nakken sidste gang), at det med at holde rostilen kommer som en refleks oftere og oftere. Jeg forsøger at træne rostilen og huske mig selv på den hele tiden. Det virker lidt akavet - det med helt strakte arme, men jeg tror det er en god øvelse for at træne den korrekte rostil. Dermed ikke være sagt at jeg husker det hele tiden. Men jo mere man træner, des hurtigere må det komme til at ligge helt på rygraden. Og som vi var et par stykker der snakkede om undervejs, så går det faktisk bedst når man ror i sit eget tempo og finde den rigtige rytme - præcis som når man løbetræner.

På hjemturen roede jeg side om side med Søren den sidste km. På et tidspunkt satte han farten op. Ha, tænkte jeg - jeg hænger sgu på. Meeen, det kneb altså ;-) De sidste 50 meter knoklede jeg det bedste jeg kunne - og det skal man passe på med! Lige pludselig - ja, jeg ved ikke lige hvad der skete - men det var mere held end forstand, at jeg ikke lå med bunden i vejret i Alssund. Damn, så hurtigt man mister balancen … ;-) Nå, alt i alt endnu en rigtig dejlig aften omgivet af søde og rare nybegynder-kollegaer og en flok venlige og hjælpsomme instruktører. Det er prisværdigt at I lægger alt det arbejde i os - tak for det.

Efter alle er kommet sikkert hjem og der var pakket sammen, badet og klædt om, stod den - traditionen tro - på kaffe og kage. Alt i mens solens sidste stråler forsvandt ude bag ved broen - endnu en smuk solnedgang.
Vi var et par stykker der forsøgte at overtale næstegangs-kage-medbringere til, at tage othello-lagkager med. Jeg fornemmer dog svagt, at vores overtalelsesevne ikke slog til ;-)
Til gengæld kom der en anden idé ud af det. Så alle i garvede og erfarne rotter i kajak-faget. Glæd jer, vi er ved at udvikle en helt ny kajak-disciplin. Othello-roning … Nogle af de idéer vi snakkede om var f.eks. den klassiske stil: "aflever en othello-lagkage til din sidemand med en pagaj" (siddende i en kajak på vandet vel at mærke). Af de mere "højtflyvende" idéer talte vi om: "othello-lagkage-dump" fra Alssund-broen. Jo jo - I kan roligt begynde at glæde jer ;-)

6. og sidste aften
Den sidste nybegynder aften oprandt. Endnu engang havde vejret dagen igennem været noget ustabilt. Regn og en del blæst. Meeen - hva´ gør man ikke for at erhverve "den lille rotilladelse". Med 47 km i loggen før aftnens etape, var der udsigt til, at første milepæl i min kajakronings-karriere snart var nået. Inden længe ville de sidste 3 km være tilbagelagt. Så må man tage af sted på egen hånd - skønt!

Igen var vi klar til at gå på vandet kl. 18.30. Aftnens tur var planlagt til en 12 km tur. Fint - afsted det gik. Nogen valgte denne aften en anden type kajak - en mere urolig kajak - og måtte en tur i baljen. Heldigvis var makkerhjælpen jo et overstået kapitel, så det klarede de til UG. Vi krydsede over Alssund for at komme over i læsiden. Ude over Møllebugten var vinden kraftig, så der skulle trækkes godt til. "Min" kajak (nr. 33) var allerede optaget, så jeg havde valgt nr. 31 i stedet. Den har jeg roet i før og kendte indstillingerne på. Umiddelbart virkede nr. 31 (en Fix Fax) mere urolig end nr. 33 (en Fix Fax New edition). Men om det bare er min manglende erfaring der gør at det føles sådan, ved jeg ikke.

Sidse gang prøvede jeg at ro med betræk - det var godt nok rart. Det vand der sprøjter ned på benene (når man ikke anvender betræk) køles hurtigt ned pga. vinden. Det er næsten som at komme i sin sovepose en kølig aften. Så snart der er snøret til, mærker man at kroppen varmer den omkringstående luft op - det mærkes også tydeligt i kajakken. Så det er noget lunere at ro med betræk på, så længe luft- og vandtemperaturen er som den er. Jeg valgte derfor også denne aften, at ro med betræk. Søren P havde allerede luret dette, og havde investeret i eget betræk og redningsvest - go´ idé.

Igen var der en masse fiskehejrer der stod langs bredden hele op langs kysten. Nu hvor det med balancen er ved at være på plads, kan man koncentrere sig om også at se, opleve og nyde naturen - samtidig med at man ror - jo jo ;-) Dog ikke hele tiden. Der kom nogle forholdsvis store dønninger på et tidspunkt. Jeg tænkte "det går vist nok". Men da jeg så at instruktørerne valgte ikke at ro videre, med vendte stævnen op mod dønningerne blev jeg enig med mig selv om, at det var nok klogt at jeg gjorde det samme! Og det var klogt! Dønningerne var så store, at de "knækkede" og kajakken stak simpelt bare snuden lige ned i dønningen - godt jeg havde betræk på. Nå, men det lykkedes endnu engang at redde en "storm" af ;-)

Vi blev undervejs enige om, at ro helt op til Sottrup Skov og derved indkassere 13 km til loggen. Oppe ved Sottrup Skov mødte vi klubbens 2´er kajak. Den ene af roerne kendte jeg faktisk godt - det var jo Claus Moos. For mange mange år siden, fløj jeg med fjernstyrede modelfly. Det gjorde Claus også - vi "mødtes" en eftermiddag i luften med vores fly. Det resulterede i, at vi begge to styrtede ned, med vores fly. Det var en sorgens dag. Det var - så vidt jeg husker - Claus´ første flyvedag overhovedet med en hel ny flyver og for mit eget vedkommende, var det 2. flyvning med en stor kopi af en Fokker E-III fra første verdenskrig. Den var 2,5 m i vingefang og var udstyret med en benzindrevet motor med 22 ccm. Men som sagt, begge fly styrtede ned og blev slået voldsomt i stykker - øv øv. Se evt. foto af min Fokker - lige før jomfruflyvningen her: [ http://www.fotokritik.dk/kritik.html?pic=49265 ] 
Nå, men det lykkedes for Claus og mig, at undgå at sejle hinanden ned i kajakkerne. Vi holdt et kort hvil ved Sottrup Skov. Nogen var lige ude af kajakken for at få blodcirkulationen i ben og røv i gang igen.

Hjemturen var en flot oplevelse - nu havde vi jo solen i ryggen og kunne nyde de flotte og varme farver på Als´ kyst. Det er skønt at være Dronning … øhh kajakroer ;-)
På vej tilbage lokkede Jørgen, Stig og jeg til at prøve hans private kajak når vi kom retur. Egentlig orkede jeg det ikke man da han først bar den ud var det fristende at prøve. Det er en Escape II. Og jeg skal lige love for, at der er forskel på en Fix Fax og en Escape! For det første er den noget (læs meget) mere urolig - py-ha. For det andet så vil den altså frem af. Pludselig var det tydeligt at mærke, at der er stor hastighedsforskel på kajakker. Og jeg som troede at jeg med tiden skulle ha´ en havkajak - det er jeg ikke længere sikker på! Specielt ikke hvis klubben er ved at købe et par stykker - så ender det sgu nok med, at jeg med tiden må ha´ mig en "racer" ;-) Nå, men foreløbig er min næste milepæl, at runde 300 km i år - så må det vente lidt med egen kajak.

Torsdag d. 19. maj havde Janni tilbudt, at være kontrollant i Humlehøjhallen i forbindelse med den obligatoriske svømmeprøve. Vi var et par stykker der mødte op, og fik klaret den del også. Det var Søren M og undertegnede samt en enkelt fra det hold der starter mandag d. 23/5.

Jeg vil hermed slutte min føljeton om en nybegynders oplevelser. Og jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg skriver: TUSIND TAK til alle I instruktører der har bidraget til, at vi 18 mennesker på hold 2005 har haft nogle fantastiske gode oplevelser på vandet og i og omkring klubhuset. Det har været en fornøjelse - vi ses - i klubben eller på vandet - vær sikker på det!

Blå himmel
Og roligt vand
Lars (918